Ny teamleder ansat på Hanstholm Havn

Thomas Juhl Nielsen er blevet ansat som teamleder i serviceafdelingen, med tiltrædelse d. 15. juli 2017, idet Peter Nymann, teknisk chef skal holde fokus på havneudvidelsen, er han udnævnt til projektleder for denne.

Thomas vil have ansvaret for den daglige drift og projekter i serviceafdelingen, og ligeledes være en aktiv del af teamet, der indgår i løsningen af de daglige opgaver. Hans primære arbejdssted vil være på Kai Lindbergs Gade 29.

Thomas er 44 år, bosat i Løgstør og kommer med en baggrund som byggetekniker og arbejdsleder - har ligeledes erfaring som bl.a. projektleder, og selvstændig virksomhed.

Vi byder Thomas velkommen på Hanstholm Havn.