'Fiskeriet kommer til Aalborg'

En spændende dag i fiskeriets tegn – arrangeret af Hanstholm Fiskeriforening i samarbejde med Aalborg Kommune og Aalborg Havn.

Havnefronten ved Utzon Parken fyldes med 'Hawfrisk Hanstholmfisk' og Limfjords-lækkerier fra Vilsund Blue. Der er lagt op til en spændende dag med mulighed for besøg ombord på skibe, fiskeauktion v. Hanstholm Fiskeauktion, salgsborder med gode tilbud inklusiv syv rødspætter til 100 kr. – og ikke mindst smagsprøver på herligheder fra hav og fjord.

Tørfisk underholder i løbet af dagen, og der vil være konkurrencer samt aktiviteter for børn.

Havnefronten gæstes denne dag af Hanstholm-fartøjerne Tobias Skødt, Pluto, Janni, Kutter Mathilde, Astoria, Pondus, Kingfisher og Karbak. Derudover kommer Fiskeriskolens undervisningsskib M/S Athene, Foreningen Muslingeerhvervets specialfartøj M/S Limfjorden og Havfisken fra DTU Aqua, der anvendes til forsknings- og monteringsopgaver.

Det er gratis at deltage.

Se et samlet program for dagen på:

https://www.aalborgevents.dk/2018/fiskeriet-kommer-til-aalborg/

Mger1

Fiskeriet-kommer-til-Aalborg-HM-120-Astoria

Fiskeriet-kommer-til-Aalborg-PRESSEFOTO-TRFISK2

Tørfisk gæster 'Fiskeriet kommer til Aalborg' og underholder kl. 12 og igen kl. 14.