Ny film om havneudvidelsen: Episode 5

Vi er klar med en ny episode i vores lille filmrække om havneudvidelsen. Denne gang er vi rykket til Aalborg, hvor vi ser nærmere på det testarbejde, der hører til det store udvidelsesarbejde.

I et bølgelaboratorium på Aalborg Universitet bliver et design af den kommende vestmole testet med en kopi af de materialer, der anvendes til havnebyggeriet – og som derfor er så tæt på virkeligheden som muligt.

Hanstholm er det mest udsatte sted i Danmark med store og kraftige bølger. Det er derfor afgørende, at de nye moler kan klare den belastning, som det ofte meget blæsende vejr kan føre med sig, her ved Vestkysten.

Klik her og se rækken af episodefilm.