Hanstholm Havn inviterer til informationsmøde

- Status på havneudvidelsen og information om relaterede projekter

På Hotel Hanstholm tirsdag d. 13. november kl. 19


Det er i dag, d. 8. november, præcis et år siden, at det første spadestik blev taget til udvidelsen af Hanstholm Havn.

Arbejdet er i fuld gang, og sammen med Aarsleff vil vi gøre status på året, der er gået. Mødet finder sted tirsdag d. 13. november kl. 19 på Hotel Hanstholm, hvor vi vil give en kort status på, hvor langt byggeriet er nået, og hvilke erfaringer det første år har givet.

Samtidig kigger vi lidt ind i fremtiden med fokus på de kommende byggefaser og nogle af de projekter, der er søsat parallelt med havneudvidelsen. Her giver vi indblik i et nyt formidlingsprojekt om havnen og havneudvidelsen og fortæller om projektet "Task Force Hanstholm Havn", der arbejder for vækst i Hanstholm med fokus på udviklingen af havnen.

Visualisering sidebillede hjemmeside

Visualisering af udvidelsesprojektet - udarbejdet af Per Aarsleff A/S