Molehoved nærmer sig Hanstholm

Turen mod Hanstholm startede tirsdag aften i sidste uge, den 18. juni, da molehovedet forlod Świnoujście i Polen, hvor det er bygget direkte på prammen »Carrier 16«.

Fredag den 21. juni anløb molehovedet Frederikshavn Havn, og lidt over midnat lørdag den 22. juni fandt uddykning (float off) sted på 18 meter vand ud for Frederikshavn. Derved flød molehovedet af prammen »Carrier 16«, og slæbet mod Hanstholm blev klargjort.

Sidste etape: Fra Skagen mod Hanstholm

Efter påbegyndt slæb ud for Frederikshavn passerede molehovedet Skagen i går, søndag den 23. juni, omkring middagstid.

Sidste etape af ruten mod Hanstholm er derfor nu undervejs. Turen går godt, og der er forventning om, at molehovedet vil kunne ses ud for Hanstholm sidst på eftermiddagen i dag, mandag.

Dernæst vil installation af molehovedet finde sted, hvilket forventes at blive igangsat inden for det næste døgn.

Molehoved-solnedgang-23

Molehovedet sent i går aftes, søndag den 23. juni ved solnedgang - på vej mod Hanstholm.

Molehoved-Uddykning1

Molehovedet under igangsat uddykning (float off) ud for Frederikshavn.
Foto: Per Aarsleff A/S

Molehoved-Frederikshavn2

Molehoved-Frederikshavn1

Molehovedet ved afgang fra Frederikshavn forud for uddykning.
Fotos: Per Aarsleff A/S