Hanstholm Havn lukket i cirka et døgn fra kl. 04:00 i nat
- natten til tirsdag den 25. juni

I forbindelse med installation af det store molehoved, som netop nu er vej mod Hanstholm, vil havnen være lukket for al trafik ind og ud af havnen i op mod et døgn.

Lukingen er nødvendig for at sikre de optimale arbejdsforhold med høj sikkerhed og rolige vandforhold under installation af molehovedet.

Lukningen starter klokken 04 i nat (natten til tirsdag) og vi gør opmærksom på, at der vil være begrænset sejlads til og fra Hanstholm Havn fra klokken 03.30.

Der vil blive installeret tre ankre for at sikre den rette positionering af molehovedet, og monteringen vil foregå med hjælp fra tre slæbebåde - Wulf 9, Bugsier 20 og Obelix - der vil navigere molehovedet på plads. Herefter vil molehovedet blive sænket ved hjælp af vandpumper og følgende fyldt med 9.500 kubikmeter sand.

Ved spørgsmål, kontakt havnevagten, Hanstholm Havn på telefon: +45 96 55 07 13 eller på VHF kanal 12.

Molehoved-solnedgang-23

Billede af molehovedet taget i går aftes på turen mod Hanstholm.