Opdateret

Molehoved på rette position

Efter den lange sejltur fra Polen, som tog sin begyndelse tirsdag den 18. juni, kunne molehovedet seks dage senere - i går, mandag den 24. juni - anes i horisonten ud for Hanstholm.

Det store molehoved blev synligt i går sidst på eftermiddagen, og klokken 04 i nat blev havnen, som planlagt, lukket for trafik ind og ud.

Sidst på natten blev molehovedet så bugseret ind mod havnens indsejling. Installationen blev igangsat i dag tidlig morgen, tirsdag den 25. juni, og lidt efter klokken 12 var molehovedet bugseret på plads.

Molehovedet skal nu fyldes med 9.500 kubikmeter sand.

 

Indsejling atter åben

Efter installation af molehovedet er havnens indsejling nu igen åben. Der vil dog foregå arbejde på og omkring molehovedet i et stykke tid endnu, og det er derfor vigtigt, at skibe er agtpågivende og sejler langsomt omkring indsejlingen. Det er desuden nødvendigt at koordinere ankomst og afgang med havnevagten hos Hanstholm Havn på VHF kanal 12.

Ved spørgsmål hertil, kontakt havnevagten på telefon: +45 96 55 07 13 eller på VHF kanal 12.

Molehoved-Hanstholm4

Molehovedet på sin position i Hanstholm Havn. Foto: Streamfactory.dk

Molehoved-Hanstholm5

Det store molehoved er bygget på Aarsleffs elementfabrik i Polen, Aarsleff BIZ. Foto: Streamfactory.dk

Molehoved-Hanstholm3

Molehovedet i Hanstholm Havn under installation. Foto: Streamfactory.dk

Molehoved-Hanstholm2

Molehovedet nær Hanstholm Havns indsejling. Foto: Streamfactory.dk

Molehoved-Hanstholm1

Molehovedet nær Hanstholm Havns indsejling. Foto: Streamfactory.dk