6. juli: Hanstholm Havn og Aarsleff inviterer til borgermøde og åben byggeplads

Hanstholm Havn inviterer til borgermøde på Hotel Hanstholm, og entreprenørselskab Per Aarsleff A/S byder indenfor på byggepladsen til en fejring af den fremadskridende arbejde - et rejsegilde for havneudvidelsen.

Kl. 10-11 Borgermøde på Hotel Hanstholm

Information om havneudvidelsen og igangværende projekter.

Kl. 11-14 Rejsegilde/åben byggeplads

Maskinerne tager denne dag et hvil, og Aarsleff inviterer besøgende indenfor på byggepladsen, som vil være åben mod både øst og vest. Der vil på dagen være repræsentation af lokale firmaer, som arbejder for Aarsleff A/S i forbindelse med havneudvidelsen samt mulighed for at opleve de store anlægsmaskiner og komme ud på de nye ydermoler.

Benyt også dagen til at kigge forbi havnens Info-Boxe på Kystvejen 1B

Hanstholm Havn ønsker desuden at benytte dagen til at markere, at informationscenteret »Info-Box« på Kystvejen 1B - placeret på skrænten mellem by og havn - står klar med en samlet udstilling. Kig forbi og bliv klogere på havnen, havneudvidelsen, fiskeriet, Hanstholm og Thy.

Info-containerne rummer formidling til både børn og voksne med mulighed for blandt andet at se film om både det oprindelige havnebyggeri i 1960'erne og den aktuelle udvidelse - og ikke mindst nyde en god udsigt over havnen.

OBS: Parkering i forbindelse med besøg på byggepladsen

Øst: Parkering ved skulpturpladsen på Nordre Strandvej
Vest: Parkering ved Professor Lundgrens Gade og Trafikhavnsgade

Kort-parkering-6.-juli

Parkeringsområder til besøg på havnen lørdag den 6. juli

Havneudvidelse maj2019 9

Havnens nye vestmole under udbygning og 'arbejdshavnen', som huser stakkevis af byggematerialer. Foto: Streamfactory

InfoBox hjemmeside4

Der er formidling klar i alle fire info-containere på Kystvejen 1B, som vil være oplagte at vende vejen forbi lørdag den 6. juli. Foto: Hanstholm Havn