Dansk English
Velkommen til Hanstholm Havn. Din internationale adgang til business og service.
Nyhedsarkiv · Nyhedsbrev/Artikler · Tilmeld Nyhedsservice · Afmeld Nyhedsservice · 

Hanstholm bliver center Dansk Bølgeenergi


Oprettet dato: 6. maj 2009


-Danish Wave Energy Center

 

 

Temamødet den 17.4.2009 om bølgeenergi på Hotel Hanstholm, blev startskudet til Danish Wave Energy Center. Mødet blev afholdt i samarbejde med Thisted Kommune, Westlink og Hanstholm Havn.

 

Ud over arrangørerne blev der holdt oplæg af tre firmaer, der har planer om testanlæg i Hanstholm, samt af Jens Peter Kofoed, Forsker i bølgeenergi ved Aalborg Universitets. Aalborg Universitet er førende indenfor forskning i bølgeenergi i Danmark.

 

Baggrunden for temamødet var ikke mindst det arbejde, der er i gang med en udviklingsplan for Hanstholm Havn, og hermed følger Thisted Kommunens ønske om at gå forrest i udvikling og brug af vedvarende energi.

 

"... Det er vigtigt for os, at vi i Udviklingsplanen sikrer, at der på havnens område er mulighed for at udnytte de vedvarende energikilder. Det er selvfølgelig en vigtig forudsætning, at anlæggene ikke medfører gene for brugerne af havnen, men med den unikke placering vil det være dumt at lade være..."

 

At havet omkring Hanstholm er unikt til udvinding af bølgeenergi er der allerede flere firmaer der har erfaret, derfor er der flere forsøgsanlæg på vej. Forsøgsprojekterne er alle på et ret tidligt stade af udviklingen og derfor er varigheden af forsøgsperioderne stadig ukendte.

 

Vind og bølger har altid været Hanstholms store udfordring - det ender nu med at blive Hanstholms styrke.   

 

 

Status på bølgeenergiprojekter ved Hanstholm er:

 

Wavestar (www.wavestar.dk)

 

Deres forløbige tidsplan er at de opsætter et prøveanlæg ved Roshagemolen i løbet af sommeren 2009 og sætter et "rigtigt" full scale anlæg op i 2010.

 

Waveplane (www.waveplane.dk)

 

Waveplane søsatte i februar 2009 en prototype op ved Roshagemolen i Hanstholm.

 

Dexa Wave energy (www.dexawave.dk)

 

Dette firma arbejder med en flydende løsning, der skal placeres længere fra land end de øvrige anlæg. Behovet er derfor adgang til havnen og brug af de servicevirksomheder der er i området.

 

Wave Energy (www.waveenergy.no)

 

Wave Energy er et norsk firma der arbejder med et anlæg til indbygning i moler, der er interessante i forhold til udvidelsen af havnen hvor det eventuelt kan indgå.

 

 

Danish Wave Energy Center

På temamødet var der enighed om, at det vil være et stort løft for alle parter, hvis der hurtigst muligt etableres et egentligt center i Hanstholm. En arbejdsgruppe er derfor straks gået i gang med at konkretisere dette. Der er allerede møde igen den 13. maj, hvor de parter der har en interesse i bølgeenergicentret, vil være med til at udforme centeret. Det er vigtigt at slå fast at centret skal være med til at øge interessen for dansk bølgekraft og ikke kun de lokale interesser i Hanstholm.

 

På mødet blev følgende grunde til et bølgeenergicenter i Hanstholm nævnt:

 

Gode bølgeforhold - de bedste i Danmark, tæt på havn/land.

Den rette indstilling i lokalområdet til at gå forrest - på mange niveauer. (politisk, befolkning, erhverv)

Kan bygge videre på 24 timers beredskab for marinteknisk assistance og service.

Området har allerede en etableret historie, som nuværende testsite for bølgeenergi.

Rimelig nærhed til Europas førende videnscenter om bølgeenergi, - Aalborg Universitet.

Mulig integration af anlæg i nybygning af mole.

Synergimuligheder med vindsektoren- og erfaringer fra vindenergi.


Fisk Færger - Fragt Grøn Energi Industri/Service Gå til forsiden
Genveje:

Om Havnen

Havnen faktuelt

Kort og infrastruktur

Regler i havnen

Takster

Havnens historie

Vejret

Besejling af havnen

Bestyrelsen i havnen

Nyt fra havnen

Profilbrochure 2010

Nyhedsarkiv

Nyhedsbrev/Artikler

Tilmeld nyhedsservice

Kontakt

Kontakt Hanstholm Havn

Kontakt Havnekontoret

Havnevagten

 

Intranet

Login til Intranet

Hanstholm Havn
Auktionsgade 39
DK-7730 Hanstholm
Tel.: +45 96 55 07 10
Fax: +45 96 55 07 20
info@portofhanstholm.dk
CVR-nr. 25 90 22 11