INTRANET LOGIN:  Brugernavn:  Password:    
English »

    VEJRSTATION  |  KONTAKT  |  SITEMAP  |  PRINTVERSION  |  TIP EN VEN TIP EN VEN   |  HANSTHOLM HAVN SOM STARTSIDE HANSTHOLM HAVN SOM STARTSIDE

Havnedirektør Hans Kjær stopper


Oprettet dato: 4. januar 2008


PRESSEMEDDELELSE

 

Den 30. april 2008 har havnedirektør Hans Kjær Hanstholm Havn valg at stoppe sit mere end 37 års virke med havne senest som direktør for Hanstholm Havn, hvor Hans Kjær har været med fra starten af den nye epoke som selvstyrehavn fra 2001, hvor han kom fra Statshavnsadministrationen i Frederikshavn.

 

Tidspunktet er valgt med omhu, idet der nu er vedtaget en Udviklingsplan for Hanstholm Havn, som havnen, i tæt dialog og samarbejde med virksomhederne på havnen, vil forsøge at realisere indenfor en tidshorisont på mellem 5 til 10 år, idet der nødvendigvis skal foregå en sideløbende kommerciel udvikling af de nye muligheder udviklingsplanen giver. Her tænkes specielt på en videreudvikling af Hanstholm Havn, som den centrale fiskerihavn for landinger af fisk, ved at omdanne den nuværende færge/fiskepier til en egentlig fiskepier, og dette skal ske ved, at færgetrafikken flyttes ud i det kommende nye bassin, hvilket også giver færgerederierne nye muligheder.

 

Til den forestående kommercielle udvikling af Hanstholm Havn har Hans Kjær vurderet, at der kræves en havnedirektør med en anden profil, og for ikke at stå i vejen for havnens fremtidige udvikling, har Hans Kjær valgt at træde til side, for allerede nu at sikre, at den nye direktør fra starten kan være med til sammen med virksomhederne på havnen, at udarbejde grundlaget for den fremtidige kommercielle udvikling.

 

Hanstholm Havns bestyrelse har valgt at acceptere beslutningen, som man langt hen af vejen kan følge efter at havnens drift og udvikling i øvrigt er lagt i faste rammer, men for at sikre en kontinuitet er det aftalt, at havnen kan gøre brug af Hans Kjær’s store indsigt i havne fremover.

 

Bestyrelsen vil nu arbejde målrettet på at finde en ny havnedirektør gennem virksomheden Friis International, således at den nye direktør kan tiltræde 1. maj 2008.

 

 

                                            Hanstholm den 12. december 2007

 

 

Poul Arne Jensen                                                                                   Hans Kjær

Bestyrelsesformand                                                                               Havnedirektør

Telefonkontakt: 23 99 40 60                                                                 Telefonkontakt: 20 60 38 60


Hanstholm Havn - Auktionsgade 39 - DK-7730 Hanstholm - Tel.: +45 96 55 07 10 - Fax: +45 96 55 07 20 - Email: info@portofhanstholm.dk - CVR-nr. 25 90 22 11