|
![]() |
||||||||||
|
![]() |
||||||||||
| Hvem er vi? · Bestyrelsen i Havneforum · Sekretariat · Links · | ||||||||||
Årets Aquamanileborger
Hanstholm Havneforum er sekretariat for Aquamanilepris komiteen.
Prisen har hidtil 2007 været formidlet af den tidligere Hanstholm Kommune - efter kommunesammenlægningerne ønskede man i Hanstholm Havneforum at bibeholde prisen også gerne på lokale hænder. Derfor blev det bestemt at Hanstholm Havneforum står for uddelingen. Det sker i tæt samarbejde med Centerforeningen, Borgerforeningen, Idrætsforeningen og Fiskeriforeningen, hvor et dommerpanel på 5 personer vælger årets aquamanileborger ud fra det nominerede felt.
Denne hæderspris er uddelt mange gange tidligere til en lang række bemærkelsesværdige personer bl.a. Dronning Margrethe, da kongeskibet gæstede Hanstholm og lagde til i Hanstholm Havn, modtog hun prisen i en sølvudgave. Prisen tildeles den borger, som under en eller anden form, gennem et positivt virke har givet Hanstholm en positiv omtale, der bemærkes såvel her i vort lokalsamfund såvel som ude i verden. Udvælgelsen skal i øvrigt ske upolitisk, og den udvalgte behøver nødvendigvis ikke være bosiddende i Hanstholm. Se listen over tidligere prismodtagere her:
Du kan allerede sende din nominering til Årets Aquamanileborger 2012 med begrundelse nu og indtil den 25/1 2012 til:
Hanstholm Havneforum Kai Lindbergs Gade 71 7730 Hanstholm
eller på mail: info@hanstholmhavneforum.dk eller fax 97 96 26 18
Aquamanille er betegnelsen for to små rytterstatuer - de er 35 cm høje og lavet af bronche, fundet i Vigsø i 1974. Man formoder at de har ligget i ravgraven i Vigsø i 6-700 år inden de igen så dagens lys og endte på nationalmuseet. Det er to ryttere på hver sin hest, en herre og en dame. Det ligner nærmest vandkander. Måske stænkede man hellig vand fra dem, måske var det prydgenstande. Nationalmuseet har udgivet et lille hæfte der fortæller mere og hedder: "To ryttere fra Vigsø" Læs den her:
|
||||||||||
|
||||||||||
|
||||||||||
![]() |