På billedet ses amtmand Florian Martensen-Larsen holde tale ved havnens indvielse i 1967. Florian Martensen-Larsen var øverste emnedsmand i det tidligere Thisted Amt og blandt dem, der gjorde en stor indsats for at realisere havneplaner på vestkysten.Hanhar skrevet bogen Hanstholm Havn: En skildring af havnens historie gennem 1000 år (1992).
Historien om Hanstholm Havn
Hanstholm Havns historie går helt tilbage til 1917, hvor der første gang blev besluttet at bygge en havn i Hanstholm. Meget vand skulle imidlertid flyde forbi Hanstholm, inden havnen blev en realitet. Det skyldes ikke alene delte meninger om, hvorvidt det var muligt at opføre en havn på det vejrligt nok mest udsatte sted i Danmark, men også markant tysk tilstedeværelse under 2. Verdenskrig, som satte havnebyggeriet i stå. Men årene gik, og med en stor vilje til Hanstholm lykkedes det i 1960'erne at opføre en havn, der bevidste sit værd. Et stort erhvervsliv blomstrede frem, folk søgte til byen, og Hanstholm voksede på rekordtid med store parcelhuskvarterer, en stor folkeskole, et indkøbscenter med mere.
Erhvervslivet på Hanstholm Havn har siden 1960'erne været repræsenteret ved en bred vifte af fiskeindustri med en komplet værdikæde fra landing, sortering og auktion til forarbejdning, videresalg, eksport, transport og service. Havnen skaber omkring 2.300 arbejdspladser i Thisted Kommune, hvoraf cirka 1.000 personer er direkte beskæftigede ved eller på havnen og omkring 1.300 i afledte erhverv.
Hanstholm by er placeret på en høj kalkskrænt med en vidstrakt udsigt over Nationalpark Thy. Her finder man også det velbesøgte Museumscenter Hanstholm med Nordeuropas største befæstningsanlæg fra 2. Verdenskrig. Hanstholm er også et populært sted for friluftsturisme. hvor blandt andet surfing og lystfiskerturisme er populære aktiviteter.
Nedslag i Hanstholm Havns historie
1917
Efter flere års debat om muligheden for at lade en havn opføre ved Hanstholm, vedtager Rigsdagen i 1917 en lov om anlæg af to havne ved henholdsvis Hanstholm og Hirtshals. Vandbygningsvæsenet går i gang med havnebyggeriet i Hanstholm, men arbejdet bliver senere overtaget af ingeniør Jørgen Fibiger.
På det tidspunkt er Hansted et beskedent fiskeleje og landingssted for lokale fiskere. Byen er befolket af fiskebønder og gæstes om sommeren af badegæster.
1917-51
Under ledelse af ingeniør Jørgen Fibiger går byggeriet af Hanstholm Havn i gang i 1920'erne. Klik her for at se en film om anlægsarbejdet ved Fibigers vestmole. Byggeriet var tidskrævende og efter Fibigers død i 1936 kommer den tyske besættelse af Danmark i 1940, som leder til en evakuering af Hanstholm, der er et stærkt led i tyskernes vestvold. Lokalfolkningen fraflytter byen, og arbejdet på havnen går helt i stå. Efter krigen bevilges flere millioner kroner til at redde, hvad der er muligt af det tilbageværende byggeri. Det hjælper dog ikke meget, og nogle vanskelige år følger uden politisk vilje til at gennemføre havnebyggeriet.
I 1948 bliver et undersøgelsesudvalg nedsat for at vurdere, hvorvidt Hanstholm i det hele taget er egnet til et havnebyggeri. Udvalget siger i 1951 nej til at fuldføre byggeriet af Hanstholm Havn på grund af komplicerede strøm- og tilsandingsforhold, og det medfører en årelang diskussion om, hvorvidt havnen skal bygges færdig. I 1955 vælger Kai Lindberg som nytiltrådt trafikminster at nedsætte et udvalg, der skal genoverveje havnebyggeriet ved Hanstholm. Der bliver fundet midler til at gennemføre et stort videnskabeligt forsøg med materialevandringsforhold ved professor Lundgren på Danmarks Tekniske Universitet, og resultaterne ændrer holdningen til et havnebyggeri ved Hanstholm.
1959-60
En ny komité for drøftelse af en havn ved Hanstholm bliver nedsat, og på baggrund af professor Lundgrens forsøg konkluderes det, at Hanstholm er egnet til et havnebyggeri. Det skyldes, at undersøgelserne har påvist, at en lille justering af det oprindelige byggeprojekt vil betyde, at havnen ikke vil blive tilsandet. I 1960 vedtager Folketinget den endelige anlægslov om byggeri af Hanstholm Havn, og det sætter skub på projektet.
1960'erne
Havnebyggeriet bliver sat i gang. Fra den bare strand bliver klitter og sand fjernet for at gøre klar til anlæggelse af havnens østmole fra åben strand. Planeringsmaskiner udjævner terrænet under byens skrænt, og bygninger begynder rejser sig på det store havneareal. Store molekasser bliver produceret med enorme mængder beton i store støbeforme. Havnens østmole tager gradvist form, efterhånden som en stor skotsk kran med en løftekapacitet på 600 ton hjælper de store kasser på plads, én for én. Dykkere hjælper med at klargøre faststøbning på havbunden. Det kræver hver gang roligt vejr i tre døgn, og arbejdet er ledet af formand Viggo Poulsen. Slutteligt bliver de store molekasser fyldt med beton og sand.
Hanstholm Havns vestmole er i dårlig forfatning, og bølgerne skyller hen over i stedet for at blive brudt. Molen er delvist bygget af Fibiger før 2. Verdenskrig, men er efter krigen og de mange ventende år i en dårlig forfatning. Vestmolen bliver derfor tilføjet en bølgeskærm fyldt med beton - en solid skærm mod det grådige hav. Molens ydre del bliver som østmolen bygget af store, runde sænkekasser.
Der pågår op gennem 1960'erne et større arbejde med at anlægge moler, kajer, bassiner og veje. Civilingeniør Christian Schrøder er øverste chef for det konsortium, der står for havnebyggeriet - også kaldet 'Hanstholmkonsortiet'.
1967
Hanstholm Havn indvies den 8. september 1967 efter en byggeperiode på syv år. En glædelig dag hele 50 år efter det første gang blev besluttet at bygge en havn ved Hanstholm. Folk strømmer til fejringen af den færdige havn, som bliver en stor folkefest med omkring hele 35.000 besøgende. Havnens skibe er pyntet med flag, og Kong Frederik IX foretager den officielle indvielse af Hanstholm Havn i havnens nyopførte auktionshal med et slag på en nyanskaffet auktionklokke. Den første auktionshal står færdig i det tidlige forår 1967 som en af de første bygninger på havnen.
Fiskere fra Klitmøller, 10 kilometer syd for Hanstholm, markerer indvielsen af havnen ved at sejle samlet til Hanstholm. Ved havnens indvielse er havnen dog ikke helt færdig, da vejrforholdene udfordrer den afsluttende del af byggeriet. Havnen står først helt færdig den 16. juni 1968, hvor den sidste sænkekasse i østmolen kommer på plads.
1977
Hanstholm Havn er en succesfuld havn , som flittigt bliver benyttet. Det skaber snart behov for ekstra plads, og da Hanstholm Havn i 1977 kan fejre 10 års jubilæum, indvies også det nybyggede bassin 2. Det sker den 8. september - præcis 10 år efter havnens indvielse. Hanstholm-kutteren 'Bass Rock' sejler ved indvielsen med H. M. Dronningen, der har følgeskab af borgmester Christian Hansen, fiskeriminister Svend Jacobsen, statshavnedirektør Jørgen Kjærgaard, departementchef Jørgen Halck og formand for Hanstholm Havns fiskeriforening Svend Heiselberg med flere. Ved markeringen ringer Majestæten meget symbolsk med samme auktionsklokke, som hendes far, Kong Frederik IX, markerede havnens indvielse med i 1967.
Hanstholm Havn er nu hjemsted for 126 kuttere, hvor nummer 126 bliver søsat på dagen for havnens 10 års jubilæum. Som tak for Majestætens klokkeslag og velmente ønsker om havnens fremtid, modtager den unge Dronning Margrethe II af havnens fiskeriforening en flot og sejlklar trawler-model 'T1 Margrethe II', der vil glæde de små prinser.
Et nyt samfund er på vej i Hanstholm, hvor et stort byggearbejde er i gang med at transformere tidligere markområder til parcelhuskvarterer. Indbyggertallet vokser med hastige skridt, parallelt med den hastige udvikling på havnen. Hvor Hansted Song i 1901 husede 262 indbyggere, har Hanstholm i 1970 hele 1716 beboere.
1979-80
Med tilføjelsen af det nye trafikhavnebassin i 1977 har Hanstholm Havn fået gode faciliteter til modtagelse af færger, og den første færgerute bliver en realitet i 1979. Ruten går mellem Hanstholm og Kristiansand i Norge.
Samtidig er indbyggertallet i Hanstholm stødt stigende, og i 1980 huser byen hele 2490 indbyggere. På kun 10 år er knap 800 indbyggere kommet til, og det giver Hanstholm en særlig status af at være en attraktiv tilflytterby, hvor folk mange steder fra vælger at søge de mange muligheder, der fulgte med havnens tilblivelse.
1983
Færgeaktiviteten i Hanstholm stiger, da rederiet Smyril Line i 1983 åbner færgeruten Norröna med sejlads mellem Hanstholm, Færøerne, Norge, Island og Shetlandsøerne.
Hanstholm Havn er en travl og driftig havn, som i 1980'erne er hjemsted for omkring 150 fiskeskibe - de fleste mindre trækuttere, men også 24 større ståltrawlere.
1987
Hanstholm Havn fejrer 20 års jubilæum, og aktivitetsniveauet i havnen skaber behov for endnu en havneudvidelse. Det skyldes især tilkomsten af store trawlere med større og større dybgang. I 1987 kan havnen derfor indvie det nybyggede bassin 3 med 7,5 meter vand til de voksende fiskefartøjer. Samtidig bliver bassin 1 og 2 uddybet, og havnens indsejling bliver øget til en besejlingsdybde på 7,5 meter.
Indvielsen af det nye havnebassin var planlagt til afholdelse på 20 årsdagen for havnens indvielsen, den 8. september 1987, men på grund af et folketingsvalg bliver festlighederne udskudt til den 30. september, hvor trafikminister Frode Nør Christensen forestår indvielsen.
1992
Hanstholm Havn fejrer i 1992 sit 25 års jubilæum. I den anledning producerer den lokale beboer Jens Erik Hald en 20 minutter lang film, der tager udgangspunkt i havnebyggeriet i 1962 - en billedfortælling som beretter indvielsen af havnen i 1967 og de gradvise udvidelserne frem til havnens 25 års jubilæum. Se filmen her.
Omkring tiden for havnens 25 års jubilæum står en tiltrængt udvidelse af havnens auktionsfaciliteter også klar med en ny auktionhal, 'hal 3'. Hanstholm Havn er en stor succes og kan bryste sig af at være Danmarks største fiskerihavn målt i værdi af tilført fisk, som bliver landet af både danske og internationale fartøjer.
1993
Rederiet Fjord Line åbner en færgerute mellem Hanstholm, Egernsund, Haugesund og Bergen. Det gør Hanstholm til en central port for det nordatlantiske område og betyder, at Hanstholm bliver gæstet af mange færgeturister.
1997
Hanstholm Havn fejrer 30 års jubilæum, og samme år bliver et nyt svejebassin indviet.
2005-2011
Havnen indvier i 2005 et nyudbygget auktionsområde - et seafood center med ubrudt kølekæde, og igen i 2008 kan havnen indvie en udbygning af sine køleauktionsfaciliteter.
I 2006 påbegynder Rederiet Master Ferries færgesejlads mellem Hanstholm og Kristiansand i Norge. Samme år bliver flere af havnens kajer ombygget, og indsejlingen uddybes til 9 meter vand. Året efter, i 2007, kan Hanstholm Havn fejre sit 40 års jubilæum.
Hanstholm Havn står stærkt som fiskerihavn, og i 2009 starter arbejdet på en udviklingplan for en havneudvidelse, som senere bliver sat i bero.
I slutningen af 00'erne er tiden som færgehavn omme for Hanstholm. Fjord Line flytter i 2008 sin Norge-forbindelse til Hirtshals, og det samme gør Smyril Line i 2010 med sine færgeruter til Island og Færøerne. I 2010/11 forsøger lokale kræfter at få en færgerute til Norge i gang under projektet 'Thy Ferries', men uden held.
2016-2017
I 2016 igangsættes et nyt analysearbejde for en mulig udvidelse af Hanstholm Havn, og denne gang går det stærkt. Da Hanstholm Havn i 2017 kan fejrer sit 50 års jubilæum, bliver det også fejret, at en stor havneudvidelse er en realitet.
Hvor Hanstholm Havn i september 2017 markerer sit 50-års jubilæum med en stor folkefest, tager Thisted-borgmester Lene Kjeldgaard Jensen og miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen den 9. november 2017 første spadestik til en stor udvidelse af Hanstholm Havn.
2020
Hanstholm Havn står færdigudbygget efter en stor havneudvidelse (2017-2020), der har fremtidssikret havnens faciliteter med nye ydermoler, et nyt havnebassin, 130.000 kvadratmeter baglandsareal med 350 meter kaj, øget vanddybde i havnens indsejling foruden et ekstra landareal på 30.000 kvadratmeter med 140 meter kaj.
Parallelt med havneudvidelsen er også Hanstholm Havns køleauktionsfaciliteter blevet udbygget med tilføjelse af en ekstra hal og fem logistiksluser, der sikrer topmoderne kølefaciliteter for håndtering af en voksende mængde frisk fisk i en ubrudt kølekæde.
2021
Udbygningen af Hanstholm Havn bliver indviet med deltagelse af Hendes Majestæt Dronningen. Indvielsen foregår i havnens nybyggede auktionshal, hvor Majestæten ringer med samme klokke, som hendes far, Kong Frederik IX, indviede Hanstholm Havn med i 1967 - og som Dronningen også selv indviede det nybyggede bassin 2 med i 1977. Indvielsen finder sted i slutningen af august som led i Dronningens sensommertogt, hvor Kongeskibet ligger til kaj i Hanstholm Havn, og hvor havneindvielsen er en del af et større besøgsprogram for Dronningen rundt i Thy.